LASH & BROWLIFT

 

LASH LIFT:

Lash Lift er for dig som foretrækker en mere naturlig måde at få dine vipper til at syne længere og mere volumiøse. Behandlingen giver et smukt buk, som har en holdbarhed op til 6-8 uger. Et nyt lash lift anbefales dog efter 4-5 uger for at bevare det mest optimale og smukkeste resultat.

Før behandlingen

For at kunne gennemføre behandlingen, så skal du komme uden makeup på dine øjne. Du må derfor ikke have hverken mascara, øjenskygge, eyeliner eller andre former for øjenmakeup på.

Behandlingen

Behandlingen udføres ved hjælp af silikone skabeloner, som lægges på de øvre øjenlåg. Dine vipper løftes forsigtigt op og fæstes ved hjælp af en skånsom lim. Derefter påføres Lift lotion og setting lotion. Efterfølgende frigøres dine vipper fra silikone skabelonen. Ønsker du også at få farvet dine vipper, afsluttes behandlingen med dette. Behandlingen tager 45-60 minutter.

After care

Vi anbefaler at benytte en vippe conditioner eller vippeserum dagligt efter bukket, for at pleje og forbygge tørre vipper, samt stimulerer vippernes vækst. Du finder produkterne her.

Bemærk: Det anbefales ikke at udsætte dine Lash Liftede vipper for vand, damp, sauna og makeup de første 24 timer.

BROWLIFT:

 

Den naturlige vej til fyldige og ensartede bryn

Gror dine brynhår i forskellige retninger? Vil du gerne have mere fylde og en flot og ensartet facon? Så skal du prøve et Brow Lift.

Brow Lift er perfekt for dig, der:

  • Har uregerlige eller krøllede bryn, der vokser i forskellige retninger
  • Ønsker mere markante og velformede bryn
  • Vil have fyldige ‘brushed up look’

Hvad er Brow lift

Brow Lift, som også kaldes Brow Lamination, kan sammenlignes med en permanentbehandling for dine bryn. Hårene behandles med en plejende keratinvæske, som manipulerer med formen og groretningen og får dine bryn til at synes længere og fyldigere. Keratinproduktet, som bl.a. indeholder essentielle olier og B-vitamin, retter og udglatter selv de mest genstridige hår, så eventuelle hvirvler forsvinder, og dine bryn holder deres facon.

Behandlingen

Behandlingen starter med, at dine bryn formes i en facon, der passer til dig og dit ansigt. Herefter kommer vi keratinproduktet på, som skal virke i nogle minutter. Når produktet er kommet på, sættes der film på brynene som en slags laminering – deraf navnet Brow Lamination – der sørger for, at hårene bliver, hvor de skal, og groretningen rettes til. Behandlingen afsluttes med en plejende og styrkende kur, der booster hårenes vækst og giver en smuk glans. Hvis du ønsker, kan behandlingen også inkludere farvning af brynene – det kan du vælge i bookingen.

Behandlingen varer cirka 45-60 minutter

Har du ikke så meget bryn?

Skal dit Brow Lift blive pænt, kræver det, at du har en vis mængde brynhår. Har du meget tynde bryn, eller er du kommet til at plukke dem for meget, anbefaler vi, at du starter med at prøve et godt vippeserum for at booste brynenes vækst. Efter ca. 8 ugers brug, hvor du forhåbentlig har fået fyldigere bryn, kan du genoverveje, om et Brow Lift kunne være noget for dig.

Holdbarhed og vedligehold

Et Brow Lidt holder i ca. 6-8 uger, alt efter hvordan du behandler dine bryn efterfølgende og hvor kraftige dine bryn er. Har du meget kraftige, grove og stride bryn, kan holdbarheden nedsætte til 2-3 uger.

Du bør dagligt frisere brynhårene på plads efter søvn, bad, rens mv. da det “up brushede look” kan falde lidt sammen.

For at sikre det bedst mulige resultat, anbefaler vi, at du følger disse råd:

I de første 24 timer efter behandlingen bør du undgå:

  • at gå i bad eller få vand på brynene
  • træning o. lign., der kan få dig til at svede at gnide eller klø i dine bryn
  • at bruge olier eller creme i nærheden af dine bryn
  • at bruge makeup på dine bryn
  • at gå i sauna eller dampbad

I de efterfølgende uger efter behandlingen bør du:

  • undgå hudpleje- og makeupprodukter, der indeholder olie
  • undgå at være for hård med renseproduktet på dine bryn
  • bruge gerne en bryn conditioner eller serum, for at pleje dine bryn (køb produkterne online her)

OBS: Behandlingen frarådes, hvis du har:

  • Sår, ridser eller forbrændinger i nærheden af øjnene
  • Betændelse i øjnene eller brynområdet
  • Sart og sensitiv hud, med tildens til allergi
  • Allergi overfor kemi, brynfarve, voks