Hårfjerning med voks er en effektiv hårfjerningsmetode der fjerner hårene med roden og  ved regelmæssig voksbehandling er man hårfri i 3-5 uger.

For en optimal voksbehandling er det nødvendigt at hårene på kroppen er min 5-10 mm lange og min 3-5 mm i ansigtet.

Efter en voksbehandling vil du opleve at hårene bliver finere og blødere ved udvoksning. Det skyldes at hårene bliver fjernet med roden. Din hud vil være glattere og blødere i længere tid end ved barbering.

Den første behandling vil føles som den mest smertefulde, allerede ved behandling nr. 2 vil du kunne mærke at hårene ikke er så stive og grove og at de lettere slipper hårsækken.
Ved gentagne voksbehandlinger vil du opleve at mange af hårene slet ikke kommer igen.

I 24 timer efter en voks eller sugaring behandling frarådes solbadning, brug af parfumerede cremer, deodorant og selvbruner. Undgå hård motion og stramtsiddende tøj.

3-4 dage efter din voks og sugaring behandling anbefales der regelmæssig brug af peeling (scrub) på de behandlede områder for, at undgå indgroede hår.